Kaja fortæller om singlen:
“Sangen handler om et turbulent forhold. Et forhold fyldt med kaos og skænderier. Et forhold, som er “Fucking Broken”. Hvor begge parter godt ved, at det bedste ville være at afslutte forholdet, men alligevel vælger at blive i det og kæmpe verbalt hver dag. Det handler om den overdrevne kærlighed, man kan føle til et andet menneske, og om ikke at kunne give slip, ignorere ens logiske tænkning og i stedet lade sig styre udelukkende af sine følelser. Jeg tror, mange har oplevet at være i en sådan relation. En relation, som man senere hen kan se tilbage på, og ønske man havde afsluttet, mens legen stadig var god. Sangen er skrevet i et hjemmestudie i Sydhavnen, hvor jeg flyttede til efter et endt forhold. I starten følte jeg ikke, at jeg havde nogen ord, men efter noget tid og afstand fra det turbulente forhold, var jeg endelig i stand til at kunne skrive min tanker og følelser ned.”
“Fucking Broken” er udgivet på Apex One 1. april.